Det danske erhvervsråd med Anders Knutsen i spidsen
har barslet med en rapport, der beskriver de udfordringer danske
virksomheder generelt står over for og hvad der driver
innovationen frem i danske virksomheder. Analysen viser, at det kun er få danske
virksomheder, der drives frem af forskning, når de innoverer. Langt flere drives
frem af andre forhold, såsom kontakten til brugere og leverandører. Denne
innovation kan kaldes "brugerdreven innovation".
Brugerdrevne virksomheder konkurrerer på meget mere end
et produkt. De konkurrerer på koncepter, hvor produkter knyttes til oplevelser,
service og andre produkter. De konkurrerer på brand og identitet, hvor
prissætning og salgskanaler er en vigtig del af strategien. Og de konkurrerer på
globale frem for nationale markeder. Problemet er, at der er
for få danske virksomheder, som har fokus på denne form for innovation og det
skaber en stor udfordring for danske erhvervsliv.
Et flertal af danske virksomheder konkurrerer primært på pris og
omkostninger
7 ud af 10 virksomheder er karakteriseret ved, at de enten ikke er
innovative eller alene konkurrerer på prisdreven innovation. Det vil sige, at 7
ud af 10 danske virksomheder primært konkurrerer på pris og omkostninger. Ca. 30
pct. af dansk erhvervsliv konkurrerer – udover prisdreven innovation – også på
brugerdreven innovation. Det vil sige innovation, der handler om at udnytte
særlig viden om kunderne og om markedet. Kun ca.
1 ud af 20 danske virksomheder konkurrerer på at udnytte ny forskning
kommercielt. Det vil sige den form for innovation, som er forskningsdreven. De
fleste af disse virksomheder konkurrerer også på prisdreven og brugerdreven
innovation.
To megatrends
Rapporten peger på to overordnede trends, der er ved at
vende op og ned på konkurrenceforhold og forretningsmodeller i stort set alle
erhverv. Den ene megatrend er globaliseringen. Globaliseringen
betyder, at stort set alle funktioner af
rutinepræget karakter er kandidater til out-sourcing. Det vedrører ikke bare almindelig produktion, men også
logistik, administration, programmering,
visse designfunktioner osv.
Den anden megatrend er et skift i retning af mere kritiske
brugere. Det gælder forbrugerne, der
lægger større vægt på individuelt forbrug, oplevelser samt unikke produkter og serviceydelser. Og det gælder
virksomhederne, der stiller større krav
til deres underleverandører om at levere systemer og koncepter frem for
gårsdagens traditionelle komponenter. De to trend skaber tilsammen et stort pres på
de virksomheder, der alene konkurrerer på
omkostninger og pris. Eller rettere på det danske samfund, der er afhængigt af, at erhvervslivet skaber værdi og
arbejdspladser her i landet. Inden for specifikke
erhverv, som fx dele af detailhandelen og håndværksbranchen, kan en mindre del af virksomhederne formentlig fortsat
klare sig ved at perfektionere deres evne
til at konkurrere på omkostninger. Også her presses virksomhederne dog af mere kritiske kunder. Men det er
utænkeligt, at 70 pct. af erhvervslivet også
i 2010 kan klare sig med alene at konkurrere på pris og
omkostninger.
Innovation - fokus
for Innoment
Innoment er netop etableret
med det for øje at bidrage til øget innovation i virksomheder. Det er indbygget
i navnet for virksomheden og mange kunder -små som store - har nydt godt af
denne uafhængige og praktiske rådgivning inden for forretningsudvikling. Det har
skabt et meget positiv udvikling hos Simcon A/S, hvor grundlægger og adm.
direktør Bent Aksel Jørgensen siger:
"Innoment hjælper os
med at udvikle et nyt forretningsområde, der naturligt udvider vores forretning
med eksisterende kunder. Innoment er en god sparringspartner, der forstår både
teknologi og forretning og samtidig kan bidrage med praktiske råd og
løsninger."
Jeg vil slutte af med at
ønske en rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Bjarne
Gertz Pedersen