Nyhedsbrevet fra Innoment - februar 2004
 
Der er ingen tvivl - de lysere tider nærmer sig. Lyset for enden af tunnelen er ikke et modkørende tog - foråret er på vej og mange virksomheder har efterhånden fået styring på omkostninger og tilpasset produktionen til markedets behov. Næste udfordring er så at være klar til opsving med masser af uforudsigelige forandringer, som sker hurtigere og hurtigere. Det kræver en utrolig tæt "dialog" med markedet og derudover være i stand til at se lidt i krystalkuglen og forstå de behov kunderne får i morgen.
 
2/3 er forsvundet efter 6 år
Lykkes det ikke at læse markedets behov og derefter sætte en proces i gang for at opfylde dette, ja så  får det katastrofale følger. Lidt statistik kan understøtte hvor svært det reelt er at følge med og få tilpasset udbud til efterspørgsel. I Danmark etableres hvert år omkring 15.000 virksomheder (A/S og Aps) og i følge Jørgen Mads Clausen fra Danfoss så er 2/3 af disse virksomheder forsvundet efter bare 6 år. Disse fakta blev præsenteret på en konference med titlen "Radical innovation" her i januar måned og Jørgen Mads Clausen brugte disse fakta til at pege på behovet for bedre styring af innovation i Danmark dækkende lige fra teknologisk forskning på universiteterne til ledelseskompetencer i små iværksætter-virksomheder.
 
Innovation
Innovation er i det hele taget kommet på det offentlige dagsorden og Danmark har alle forudsætninger for at gøre det godt, men desværre viser analyser, at det ikke bliver udnyttet. I stedet for at sidde med hænderne i skødet, så forsøger vi i Innoment at efterleve ideen med at tænke globalt og handle lokalt, hvorfor jeg har taget en international uddannelse inden for styring og ledelse af innovation og brugt vores globale kontaktnetværk til at finde anvendelige værktøjer for mindre og mellemstore danske virksomheder og organisationer. Dette har allerede været efterprøvet i praksis i danske virksomheder, hvor vi har fået kortlagt og effektiviseret innovationsprocesserne til glæde for virksomheden og medarbejderne og det har med sikkerhed forbedret indtjeningsevnen og øget overlevelsesevnen.
 
Første i Norden
Vi er den første virksomhed i Norden, som er blevet akkrediteret af IIB til at udføre coaching af IIB's egne Associates. Det er vi meget stolte af og vores kunder kan nyde godt af de høje kvalitetskrav, der hele tiden skal efterleves. Innoment tilbyder individuel coaching til virksomhedens ledelse inden for forretningsudvikling og personlig udvikling. Typisk tager en coaching session 1 time, hvor der tages fat om en specifik udfordring, der så bliver drøftet og løst med handlingsplan osv. Det er ekstremt effektivt og givtigt for den, der bliver coachet.
 
Udvider med kontorfællesskab
Innoment fortsætter den positive udvikling med at indgå i et kontorfællesskab pr. 1. februar med andre IIB'ere. Det giver en tættere adgang til andre kompetencer og mulighed for større fælles initiativer. Kontoret ligger på Toftebakken 15 i Birkerød. Der vil dog fortsat også være et Innoment kontor på Virumgade 27 i Virum.
 
Med venlig hilsen
Bjarne Gertz Pedersen
 
Innoment Sikker fornyelse ved styring af innovation, strategi, kompetence og teknologi
Bjarne Gertz Pedersen
Direktør & IIB Executive Associate
Innoment
Virumgade 27
DK-2830 Virum
bgp@innoment.dk
www.innoment.dk
tel:
fax:
mobile:
+45 45 85 82 22
+45 45 85 82 12
+45 20 70 11 09
Signature powered by Plaxo Want a signature like this?
Add me to your address book...
 
Innoment leverer praktisk og uafhængig rådgivning til ledelsen i mindre og mellemstore virksomheder. Vi tilbyder ydelser, der forbedrer evnen til indtjening og fornyelse ved fornuftig udvikling af forretningsstrategi, kompetencer og IT.
 
Innoment er tilknyttet The Institute for Independent Business (IIB), hvis formål er at give ledelsen i mindre og mellemstore virksomheder direkte adgang til erfarne top-erhvervsfolk for at få praktiske råd og tidssvarende ideer. IIB er en non-profit forsknings- og akkrediteringsvirksomhed, som blev etableret i Storbritanien i 1984 og siden har bredt sig verden over. www.iib.ws